Privatlivspolitik
SÅDAN BEHANDLER VI DINE PERSONOPLYSNINER
Databeskyttelsesforordningen trådte i kraft i maj 2018, og er EU´s fællesgrundlag for behandling af oersondata. Databeskyttelsesforordningen er i Danmark suppleret af databeskyttelsesloven. Formålet med lovgivningen er at styrke beskyttelsen af fysiske personers oplysninger.
Det er vigtigt for os at beskytte personoplysninger, og derfor har vi en databeskyttelsespolitik, som skal give klarhed over, hvilke personoplysninger vi indsamler, samt hvordan vi behandler dem.
Når du opretter dig som medlem via vores app eller hjemmesiden, registreres dine personoplysninger i vores bookingsystem. Ændringer i dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bank- eller kreditkortoplysninger etc. bedes du opdatere via din profil, så vi altid har dine opdaterede oplysninger i vores system.
Ved indmeldelsen accepterer du, at vi må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og via mail og sms. Dette bl.a. for at vi kan få fat i dig, hvis der sker ændringer ifm. en klasse, du er tilmeldt, for at kunne sende nyhedsbreve.
Alle nye kunder modtager vores månedlige nyhedsmail, så du kan holde dig opdateret med seneste nyt fra studiet. Ønsker du ikke at modtage nyhedsmailen, kan du melde fra mailinglisten via et link i nyhedsmailen. Alternativt kan du sende en mail til info@basethestudio.dk, og bede om at blive slettet fra mailinglisten.
Vi benytter os af bookingsystemet YOGO, som til enhver tid er GDPR-compliant. Alle data i YOGO opbevares i EU.
Når du tegner et medlemskab hos os, accepterer du samtidigt at klasserne løbende vil blive filmet og / eller fotograferet med henblik på at bruge video- og fotomateriale i markedsføringsøjemed på sociale medier.
Rettighederne til video- og fotomaterialet fra klasserne er vores. Vi spørger naturligvis altid om tilladelse til at fotografere eller filme. Som medlem må du gerne tage selfies, men du skal spørge klassens øvrige deltagere om tilladelse, hvis der er andre end dig selv på billedet eller video.
Hvem er BASE - The Studio
B:A:S:E – The studio I/S CVR-nr. 43817957 har ansvaret for de personoplysninger, vi behandler.
Formålene med behandling af personoplysninger
Vores ydelser består primært i at tilbyde diverse træningsydelser. Formålet med behandlingen er at håndtere dit medlemskab hos os, så du får den bedst mulige medlems- og træningsoplevelse, fra du melder dig ind og i hele medlemskabets løbetid.
Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger
Vi skal have et retsgrundlag (hjemmel) for al behandling (dvs. brug) af almindelige personoplysninger. I de fleste tilfælde er dette grundlag, at:
• behandlingen er nødvendig for at opfylde en kontrakt eller indgå en kontrakt, som du er eller bliver part i.
• behandling, der er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.
• behandlingen er i vores legitime interesse, medmindre dine grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud for vores legitime interesse. Vores legitime interesse er kontakt til eksisterende og potentielle kunder med henblik på at markedsføre vores serviceydelser og branding.
Behandling af personlige oplysninger
Vi indsamler kun personoplysninger, som er nødvendige for os, og vi behandler altid personoplysninger efter gældende databeskyttelseslovgivning. Behandlingerne dækker over indmeldelse, markedsføring, håndtering af betaling, henvendelser, administration af din relation til os, varslinger, information og opsigelse. Desuden behandles for nogle medlemmer ligeledes refunderinger, inkasso og blacklisting. For at kunne varetage vores bogføring, kan det også være nødvendigt at behandle personoplysninger.
Vi indhenter personoplysninger fra dig, og vi behandler kun de oplysninger om dig, som er nødvendige for at have et træningsmedlemskab hos os. Så for langt de fleste medlemmer vil det være begrænset til almindelige ikke-følsomme personoplysninger såsom kontaktoplysninger, medlemsoplysninger, træningsoplysninger, betalingsoplysninger, kontonummer og købsoplysninger.
Såfremt vores medlemmer begår strafbare handlinger, kan vi behandle disse oplysninger med henblik på politianmeldelse samt ved overvejelse af anlæggelse og gennemførelse af retssager.
Opbevaring af dine personoplysninger
Vi vil opbevare alle personoplysninger så længe, vi finder det sagligt relevant. Vi har pligt til at slette personoplysninger, når de ikke længere er relevante. Under normale omstændigheder vil det være 6 år efter, at dit medlemskab er ophørt.
Vi kan dog konkret træffe beslutning om længere opbevaring, såfremt vi vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til vores muligheder for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare os mod retskrav.
Modtagere eller kategorier af modtagere
For at understøtte dit medlemskab kan vi videregive eller overlade dine personoplysninger til vores samarbejdspartnere, som banker og betalingsmyndighed og -instans. I nogle tilfælde vil vi også videregive eller overlade dem til forsikringsselskaber, sociale medier, reklamebureau, advokat, inkassofirma, eksterne konsulenter eller databehandlere.
Behandling hos databehandlere
Vi har aftaler med alle vores databehandlere, og vi udøver kontrol med, at de efterlever vores instrukser til sikker behandling. Som del af instruksen stiller vi krav om, at disse databehandlere behandler personoplysninger fortroligt og træffer passende tekniske- og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Ret til at se oplysninger
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig
Ret til berigtigelse
Du har ret til at få personoplysninger om dig selv rettet, hvis disse ikke er korrekte eller ajourførte.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig selv, inden tidspunktet for vores almindelige sletterutine indtræffer. Vi sletter dog kun dine oplysninger, hvis du ikke længere er medlem hos os, og først når der ikke længere kan rettes krav mod os.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i nogle tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne - bortset fra opbevaring - med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i nogle tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Ret til dataportabilitet
Du har i nogle tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Ret til at tilbagekalde samtykke
Hvis du har afgivet et samtykke, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde dette.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk